Håber de bliver glade
I weekenden har vi inviteret vores allerbedste og nærmeste venner ud. De ved ikke, hvad der skal ske, andet end at de skal være klar kl. 16. Der vil de blive hentet i en Jeep, og blive kørt en tur rundt i byen, hvorefter de vil blive sat af hjemme hos os. Her vil de få lidt vino, hvorefter vi vil tage dem med ud og spise.
Anledningen er, at vi faktisk har været venner i 20 år, og det skal da fejres - så vi vil forære dem en flot glasskål i Dansk Design, som vi ved de sætter pris på.