Vi er lige kommet hjem fra vores møde med en bedemand, der simpelthen var så varm og venlig. Vi har mistet vores gamle oldemor, som har haft et langt og godt liv, og hun var mæt af dage og ville godt have fred, som hun sagde. Vi skal have begravelse om 4 dage, og skulle lige have styr på det sidste med bedemanden. Godt nok er det hans job, og det kræver en god portion venlighed, men alligevel tror jeg ikke lige hans slags hænger på træerne.
Så endte vi simpelthen med en tur på skadestuen, da vi gik og satte på plads i vores nye Vordingborg Køkken, og min mand kom for fuld fart med en kasse i armene og ikke fik set sig for, og fik stødt sin tå ind i karmen, så det blødte voldsomt og tåen blev flænset. Jeg måtte nærmest bære ham op på lægens undersøgelsesleje, og det gjorde bare så ondt, da lægen rensede tåen. Så i stedet for at flytte ind i vores nye køkken, varmede vi nogle pandekager og smed os i sofaen. Køkkenet løber jo ingen steder.
Jeg har lige købt mig en Hang it all knage, ikke til mit overtøj, men til min smykkefremstilling, som efterhånden er blevet meget stor og uoverskuelig i de Adax trolleys, som jeg har det hele liggende i. Nu skal det op på væggen. Jeg er ved at lave en masse armbånd i læder med nogle flotte smykkesten i forskellige farver, og mine veninder glæder sig til at se dem - det kommer til at se godt ud, når de hænger sammen med øreringe og halskæder på min nye knagerække.